323 kilometer – I alt 3461 kilometer
Efter at have nydt en herlig morgenbuffet på Palads Hotel i Viborg gik turen forbi Hald Ege, hvor der som navnet hentyder, er fyldt med egetræer og turen gennem Dollerup Bakker var urolig smuk med udsigt over morgentrætte køer, lyng og Hald Sø. Turen gik forbi den lille skolebygning ”e Bindstouw”, hvor mange af Blichers beskrivelser af hedebønderne tager sit udspring. Her fortalte man historier, mens man bandt hoser og strikkepindende gik.
Ved Tangeværket var det tid at se en gammel fjende i øjnene. Vandgennemstrømingen. Åh, Gud, hvor jeg hader den vandgennemstrømning!
I 1.g var jeg til prøveeksamen i netop Tangeværkets vandgennemstrøming, som hele klassen tidligere havde været ude at måle på med vores fysiklærer Finn. Det var noget med en masse formler, men jeg havde glemt en eller anden konstant og rodede rundt i det. Det værste var at Finn blev så skuffet.
Næste år var jeg til eksamen i regnbuens dannelse. Det var meget mere mig. Sådan noget med lysets brydning og farver og striber. Yeah! Tangeværket leverer strøm, der svarer til 3000 hustandes forbrug om året. Det er ikke noget, jeg har regnet ud. Næ nej, det har jeg læst.
Da Gudenåen blev opdæmmet ved Tange i 1920 skabte man Danmarks største kunstige sø, efter man havde revet 20 gårde og seks huse ned, der lå i ådalen. Det er sgu da lidt ligesom, man gør i Kina, hva’?
Nu bumlede bilen og jeg videre gennem Læsten Bakker, men jeg kunne ikke blive ved Læsten, så turen gik gennem Randers. Her var der åbenbart var noget Randers-uge. Med store telte rundt omkring, ikke.
Da jeg kom til Mellerup gik turen over Randers Fjord med den sødeste lillebitte færge, Ragna. Færgemanden, med sølvgråt fuldskæg selvfølgelig, var i godt humør og gik og fløjtede, mens han ordnede betaling og bugseren af båden. Den er så vidt vides Europas mindste færge og den er da heller ikke længe om at komme over fjorden. Så det er bare med at knipse løs, mens man kan. Færgeriet er tilmed Danmarks ældste bevarede af slagsen med kongeligt privilegium fra 1610.
Turen gik forbi Auning og jeg kom til at tænke på min gamle klassekammerat Anja, der udtaler bruncreme bruncram. Ikke.
Jeg kørte op til Fjellerup Strand, for at se om der var nogen windsurfere, men surfen var vist ikke oppe, som man jo siger. Lige efter kom jeg forbi Bønnerup Strand. Der var dejligt i middagssolen og to ældre herrer i speedos hyggede sig med at soppe, mens vindmøllerne lystigt snurrede.
Nede på Grenaa Havn var der i veritablet skibsslagteri i gang ved Grenaa Skibsværft. Flydekranen Samson var ved at gøre klar til at hejse, det næste skibsådsel op af vandet.
På en bakketop mellem Knebel og Agri kom jeg forbi vores allesammens svar på Stonehenge: Porskær Stenhus, der skulle være Danmarks største runddysse. 23 randsten omkranser den i en diameter af 15 meter. Netop stedets størrelse har givet anledning til mange spekulationer om anlæggets formål. Alt fra et usædvanligt gravanlæg til en astronomisk kalender eller en metafysisk kraftstation og helt over til teorier om, at det rent faktisk er et tempel, der blev brugt i stenalderfolkets dødskult.
Det er da mageløst. Og tænk sig, at den næsten var ved at blive sprængt i luften engang. Jo jo, i 1859 var den daværende ejer af jorden, husmand Ole Hansen, godt i gang og havde allerede sprængt den første sten væk, inden den lokale præst blandede sig og året efter blev stendyssen fredet.
Til slut gik færden gennem Rønde og Thorsager og ved Rosenholm Slot drejede jeg af ruten og kørte hen til min faster, der gerne stillede sin skurvogn i baghaven til rådighed for ekspeditionisten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar