428 kilometer – I alt 2334 kilometer
Ah, jeg sov godt i nat. Havde fået min helt egen seng på mit helt eget gæsteværelse i Katrine og Jespers skønne hus i Høruphav. Jeg nåede desværre ikke at læse ”Slagtebænk Dybbøl Banke”, som Katrine venligt havde lagt på natbordet.
Jeg havde travlt i dag, for jeg havde udnævnt dagen til, at være den dag hvor det store træk, skulle foregå. Jeg mangler en del kilometer, hvis jeg skal nå hjem til Skanderborg på lørdag. Så dagens motto blev ”Weiter! Weiter! Weiter!”
Som kompensation for den manglende læsning af bogen, gik ruten dog forbi Dybbøl Banke og man fornemmer stadig det sår, slaget i 1864 har givet i den danske selvtillid. Videre ude langs Flensborg Fjord kom jeg forbi Lille og Store Okseø og dem er der en sjov historie om:
Da jeg var lille. Vel omkring fire-fem år skulle jeg sammen med mine forældre ned at besøge min kusine Mai, der var på lejerskole på en af øerene. Vi havde en hyggelig biltur dernedaf og et sted holdt vi ind, for at spise vores madpakker. Min mor spurgte hvorfor, jeg ikke spiste min mad og jeg svarede, at jeg hellere ville gemme den til færgen. Stor var min skuffelse, da vi blev hentet af en mand i en lille snoldet robåd...
Jeg ræsede forbi Padborg under og over motorveje og kom til Frøslev Lejren, der blev oprettet i 1944 og 13.000 fanger paserede lejren. Meningen med fangelejren var, at danskere ikke skulle ende i egentlige KZ-lejre. Denne aftale overholdt tyskerne dog ikke og mange danskere endte alligevel med, at blive deporteret videre til den visse død.
Jeg kom til at tænke på min mors onkel Harry, der gav sit eget liv i modstandskampen. Og jeg tænker bestemt ikke, at det er dagens Danmark, som vi ser det, han kæmpede for. Et Danmark, hvor fremmedhad og frygt, konformitet og de stærkes ret efterhånden, er de gældende principper i vores menneskesyn. Jeg er sgu lige ved at græde over det.
Langt sjovere var det, da jeg kom til Rudbøl, hvor jeg sørme lige var et smut over grænsen. Hvorfor? Ja, fordi jeg kunne. Jeg var dog lidt i tvivl om, hvornår jeg var i Danmark og hvornår jeg helt præcist var i Tyskland, men jeg havde dog en klar fornemmelse af, at være i et helt andet land – måske to gange endda.
Nu skal I høre om Trøjborgs ruin. Jer fra Horsens tænker sikkert ”Shit manner! Er han sandsiger??”. Men det skal nu forståes mere bogstaveligt. Et sykke udenfor Bredebro ligger der en ruin af et gammelt slot, ved navn Trøjborg. Første borgbebyggelse på stedet har været helt tilbage i 1300-tallet, men det seneste slot blev bygget i 1580. I 1851 ville ejeren forære slottet til den danske stat, så de kunne bruge det som seminarium, men de ville sgu ikke have det. Så blev ejeren skide sur og begyndte i arrigskab selv at rive det ned. Det var da også frækt, ik?
Nu gik turen op langs Vadehavet med diger, køer og ualmindeligt mange vandløb. Ved Ballum passerede jeg Ballum Sluse, som bare lå der og så meget malerisk ud.
Afsted gik det og de vestjyske landeveje er perfekte til et stort træk og der gik ikke længe før, jeg passerede ned forbi havnefronten i Esbjerg med alle dens store skibe på vej ind og ud; shippingfirmaer på rad og række ved siden af hinanden og store kraner, der bugserede rundt med containere. Længere ude langs kysten blev kvarterene noget mere mondæne og husene store og flotte. Ja, folk var ligefrem ude at promenere. Jeg passerede blandt andet to Nik og Jay-kloner med de hvideste sneaks, der gik frem og tilbage, fra siden til siden. Var lige ved at råbe noget skægt af dem, men jeg måtte videre.
I Hvide Sande gjorde jeg holdt. Jeg har været på mange en lejrskole med fritteren lidt udenfor denne by. Oppe på Troldbjerg midt i byen, er der en fantastisk udsigt udover havet og Ringkøbing Fjord. Som så mange andre steder langs vestkysten ligger der også her en bumker – en observationsbunker tilmed. I 1944 udbyggede tyskerne drastisk det, der bliver kaldt Atlantvolden, der strakte sig fra Spanien i syd og op til Norge. Sådan er det, når man er bange og det holder jo ikke.
Nu sidder jeg i en skov i nærheden af Klosterhede og kukkelurer og glæder mig til at sove nærmest i det fri og vågne tidligt.
