294 kilometer – I alt 1450 kilometer
Øv, hvor det regnede her til morgen. Turen ud til Herstedøster ad Roskildevej med dens betonblokke langs vejen gjorde heller ikke indtrykket mindre socialrealistisk. Jeg skulle være mødtes med mine venner Jannik og Sine, der havde været på cykelekspedition på Fyn og Lolland-Falster, i Næstved om eftermiddagen, men de ringede og sagde, at de måtte kaste håndklædet i ringen og tage toget hjem fra Vordingborg. Det kunne jeg godt forstå og søgte ly under et halvtag ved vikingecentret i Roskilde, røg en smøg og snakkede lidt med en andemor, der gik og rappede uroligt af sine unger.
Nord for Ringsted gik ruten lige gennem Sjællands hjerte imellem to høje i Højbjerg Skove: Højbjerg og Sjællands højeste punkt Gyldenløves Høj på 125,5 meter. Den er opkaldt efter Christian den Femtes halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve. Men halvbroderens høj viser sig altså ikke at være den højeste, hvis man ser bort fra den kunstige høj på toppen. Det er Kobanke ved Rønnede noget længere sydpå. Så meget for halv-søskende-kærlighed....
Regnen holdt inde, da jeg nåede til Karise og jeg kikkede efter Lille Fregnede Louise, men hun var som sunket i jorden. Til gengæld stødte jeg og Peugeoten på en lang kortege af Folkevogne, der var på vej til træf.
Ved Bregentved Gods blev jeg lige nødt til at stoppe op og se på den smukke herregård, der blev skænket af Frederik den Femte til Adam Gottlob Moltke i 1746. Hr. Moltke var en stor tilhænger af landboreformbevægelsen og praktiserede dens ideer, især den tekniske udvikling af landbruget, på alle sine godser. Yderligere besad han præsidentstillinger i Asiatisk Kompagni, Kunstakademiet og Frederiks Hospital. Så ved I det.
Da jeg nåede til Næstved kørte jeg ud i industrikvarteret på Ydernæs for at høre starten af kampen mellem FCK og AGF. Jeg holdt ved en gaaammel forfalden og smadret fabriksbygning og i halvlegen sneg jeg mig lige ind gennem et lille hul i muren. Indenfor var der duelort, grafitti og smadret glas over det hele og et par lange jernkæder hang og klirrede i vinden.
Resten af kampen blev hørt færdig på vej til Præstø, hvor jeg fandt en lille hyggelig mexikansk restaurant, hvor jeg kunne fejre den fine sejr. Her havde jeg desuden endnu en fejde med en hveps, der gik i min cola mens jeg sad stille og fredeligt og nød min mad i gårdhaven. Min gode kollega havde anbefalet mig Hotel Frederiksminde, men der var desværre optaget. Til gengæld fandt jeg frem til et rart Bed&Breakfast på den lille herregård Christinelund lidt uden for byen. Lidt slidt, men ganske hyggelig. I skrivende stund er nogle gamle gubber i fint tøj i gang med et gilde nedenunder.
