310 kilometer – I alt 926 kilometer
Sikke en forrygende dag. Efter morgenmaden på Kongskilde Friluftsgård kørte yours truly ind til Sorø torv, for at uploade en video (se foregående indlæg), da nettet var uhyggeligt langsomt på vandrehjemmet.
Derefter gik det over stok og sten gennem Midtsjælland og op langs Tissø. Det navn bliver bare ved, at være skægt, men man tænker ikke på, at den faktisk er Danmarks fjerdestørste sø og har nogle enorme vandstandsændringer gennem året. I de våde årstider er store engarealer langs søen oversvømmet og i tørre perioder er der noget, der ligner strande langs søen. Men jeg skal eddermagme ikke bade i den!
Så trissede bilen og jeg mod Kalundborg og pludselig var det, som om dieselhakkeren havde fået færten af noget og den drønede afsted. Ganske rigtigt. Ude i horisonten tonede Statoils olieraffinaderi frem med sine enorme kringlede og krogede tårne af metal og man følte sig helt hensat til en grum apokalyptisk science fiction-film.
Men nu skal det være anderledes. Har I nogensinde hørt om Havnsø? Jeg havde ikke før i dag. En hyggelig lille havneby ved Nekselø Bugt, hvor færger afgår til Nekselø og Sejrø. Jeg var blevet en smule brødflov og havde spist næsten alle havrekiksene i bilen, så jeg udså mig beværtningen ved navn Nordvest. Det lød lovende syntes jeg. Og det var det. Tre slags sild lækkert anrettet med kapers, æg, løg, tomater og agurker. Nøj, siger jeg bare.
Det næste jeg vil fortælle jer, er en skræmmende historie. Lidt syd for yndige Nykøbing Sjælland ligger det nysselige anlæg Annebergparken med sine gule bygninger opført fra 1913-15 og husede i mange år Statens Sindsygehospital og rummede 1200 patienter. I dag er det kun nogle få af bygningerne, der anvendes til psykiatriske patienter.
Helt omme bagved ligger et lille kapel og en kirkegård med omkring 330 fuldstændig ens grave. De fleste af gravene dækker over psykiatriske paienter og nu kommer det grumme. I baglokalet af kapellet fjernede man i hemmelighed systematisk de psykiatriske patienters hjerne og fyldte hovedskallen ud med avispapir inden patienterne blev lagt til hvile. Det er tydeligt at se, at baglokalet har tjent som regulær operationsstue med dets hvide klinkevægge og afløb i gulvet.
De hemmelige hjernefjernelser forestået af hedengangne Hjernepatologisk Institut foregik over hele landet fra 1947 til 1982. Nu ligger de ca. 9500 hjerner i kælderen under Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. Landsforeningen SIND krævede i 1991, at hjernerne blev destrueret i respekt for de afdøde patienter, men Den Centrale Videnskabsetiske Komité og sidenhen Etisk Råd har begge afvist det, da samlingen er unik og ikke mulig at etablere tilsvarende i dag.
Lidt urolig til mode og vred tøffede jeg videre til et glædeligt gensyn: Egebjerg. Du undrer dig nok, men her boede engang en mand ved navn Erling. Erling var en god ven af familien. Han boede alene i huset og var en sær men kær snegl. Han havde sukkersyge og mistede synet, da han ikke var så god til at passe sin insulin. Men den enes nød er den andens brød. Erling havde en masse fotoudstyr, som jeg drypvist fik i gave til Jul og fødselsdage. Så det er faktisk Erlings skyld, at jeg render rundt og tager billeder i dag og jeg sender ham en kærlig tanke hinsides.
Det var ved at blive sent på eftermiddagen og det gik gennem den drænede Lammefjorden og over bjerg, dal og skov i området omkring Jyderup og videre til Holbæk, hvor jeg har indlogeret mig på Holbæk Vandrehjem.
