230 kilometer – I alt 1156 kilometer
"Holbæk er noget for sig. For enden af Holbækmotorvej. Holbæk kan blive som din mor"
Det sang Peter Belli engang og jeg tog afsked med det, der kunne være min mor. Det var i hvert fald et trygt og godt vandrehjem. Turen gik over Holbæk fjord og Munkholmbroen i solskin.
Jeg var dog noget trykket af en hovedpine, som to panodiler og to små kopper kaffe ikke kunne klare, så jeg måtte ind på Klinten ved Selsø Kirke og koge mig en kop kaffe til, ryge en smøg og nyde udsigten over Selsø Sø. Ah, det hjalp sørme!
Bilen rullede videre forbi Frederikssund- og værk og langs Arresø og Tisvilde Hegn, der var spækket med cykelturister. Mærkeligt nok så jeg tækkefirmaer over det hele. De gør sig åbentbart meget i stråtækte huse disse nordsjællændere.
Ved Gurre lidt uden for Helsingør gav det et højlydt gisp i mig, da jeg kørte forbi en gammel forfalden borgruin. Jeg satte starks bilen i bakgear og bilen hvinede tilbage på p-pladsen, for den borg måtte jeg bare se. Det var Valdemar Atterdag, der for alvor fik udbygget Kongeborgen Gurre i 1360’erne og til borgen hørte et stort len, der dækkede det meste af Nordøstsjælland. Blot 15 år senere døde han på borgen.
”Lad Gud blot beholde sit Himmerige, hvis jeg må beholde Gurre,” har han sagt og sidenhen er han kendt for sine natlige vilde jagter i området, som straf for den udtalelse.
Det var noget af en omvæltning at komme nedad Strandvejen fra Helsingør, med dens store skinnende biler, damer med guldbelagte solbriller og store hvide villaer og først ved Frederiksdal fandt jeg noget, der faldt i min smag. Kanoer, ænder og sluser. Man er vel fra Skanderborg – eller bor i hvert fald.
Nu gik færden videre af mere eller mindre indviklede veje og trafikken blev tættere på denne fredag eftermiddag. Jeg tænker på, om jeg skal have en snak med Margueritrute-udvalget. For det er altså ikke alle steder, de ansvarlige myndigheder er grundige nok med marguerit-skiltningen, men det lykkedes nogenlunde.
Dagen sluttede af med en tur ned ad Ringvej 3. Ikke sindsygt pragtfuldt, men Herlev og deslige, har da også en vis charme – på sin egen måde – og et eller andet sted, skal man jo have den Margueritrute ud af byen. Jeg sluttede af med at dreje ind ved Silvan i Herstedøster og blev enig med mig selv og bilen om, at det måtte være nok for i dag og trissede ind til min søster på Østerbro.
