Dag to

Store Hjøllund – Bryrup – Gl. Rye – Østbirk – Horsens – Jelling – Vejle – Fredericia – Middelfart – Odense – Tvedshave
324 kilometer – I Alt 402



Jeg kunne simpethen ikke sove i nat. Jeg havde det for varmt og mine 180 centimeter havde det ikke så rart med ikke at kunne blive strukket ud i fuld længde omme bag i bilen – og jo, jeg indrømmer, at det var ret spooky at ligge derude midt i den enorme Store Hjøllund Plantage.

Klokken tre i nat tog jeg beslutningen og stod op og pakkede bilen sammen og kørte afsted. Den første times tid, var i bulderragende mørke. Der kan man vist snakke om en alternativ måde, at opleve Margueritruten på.

Da solen tittede frem fik jeg mig en kop kaffe og en bolle ved Sukkertoppen. Det var guld værd! Der ved rastepladsen læste jeg et skilt om den Store Vandsalamander, der er truet og man gør alt muligt for at redde den ved bl.a. at anlægge nye vandhuller i Mossø-området. Så tænk lige lidt på Den Store Vandsalamander. Det gjorde jeg i hvert fald inden jeg kørte videre.




Jeg jagtede nu et sted, jeg kunne få forbindelse til internettet, så denne blog kunne opdateres og havde sat min lid til Brugsens parkeringsplads i Østbirk, men men men jeg blev skuffet. Først på Horsens Sygehus’ parkeringsplads ved psykiatrisk afdeling lykkedes det – Jeg ææælsker Horsens - og de sindsyge.



Nu satsede bilen og jeg på at få nogle kilometer i benene og vi gjorde først for alvor stop i Fredericia, der bød velkommen med sin flotte gule port i volden ind til den indre by med sine vinkelrette gader, et krudttårn fra 1675, nedrivningstomter og havneindustri. Skønt.






I Middelfart fik jeg en herlig omgang biskemad på ”Karoline”. Nøj, det var godt og portionen var stor, men ikke lige så stor som de bisonokser, jeg så på prærien ved Aarup.






Efter et smut omkring Odense sidder jeg nu i Tvedshave – en lille skov ved Brobyværk. Her er ganske hyggeligt, det suser i træerne og jeg har kig til kornmark.